Nye domæner som .cars, .hotel på vej
Skrevet af admin, 17/04/09
| Nye topleveldomæner på vej til websites |
| Den internationale organisation bag toplevel-domæner (TLD’er), Icann, har åbnet for en række nye domæneendelser. Et topleveldomæne er f.eks. .com. I dag findes der 21 generiske TLD’er plus landekoderne, som bl.a. omfatter .dk, og fra 2010 vil det være muligt at benytte mange flere. De nye TLD’er omfatter bl.a. .cars, .hotels og bygeografiske navne som .london og .paris. Desuden vil virksomheder kunne søge om at bruge firmanavnsendelser. Med firmanavnsendelse som TLD kommer der dog også nye bekymringer; flere danske virksomheder har henvendt sig til Icann for at høre, hvordan man sikrer sig, at en anden ikke sætter sig på f.eks. .lego eller .arla, og hvordan man undgår at skulle registrere tusinder af nye endelser. Et andet problem er, at de nye endelser skal bestå af mindst tre tegn, hvilket gør det svært for virksomheder som VW og HP, ligesom mange kinesiske regioner, der sædvanligvis kun består af to tegn, føler sig udelukkede. Domænenavnspirater, som registrerer domæner for derefter at kræve store summer af virksomheder for at frigive dem, har været et problem, siden internettet så lyset. Det har specielt været et problem i Kina, hvor registrering af domæner går nemt og hurtigt. Jannik Schou fra internetkonsulentfirmaet Thomsen Trampedach opfordrer til, at man finder ud af, hvad der er registreret i Kina, hvem der har registreret det, og hvad det bruges til. Kilde: Børsen |

